Rødt lys terapi og tarmsundhed

Mange lider i dag af dårlig tarmhelse med ubalance mellem "gode" og "onde" bakterier, hvilket fører til inflammationer og nedsat tarmfunktion. Det gør, at maven ikke fungerer som den skal og kan påvirke næringsoptagelsen negativt, og desuden forringes livskvaliteten af forstoppelse eller IBS (Irritable Bowel Syndrome). Sidstnævnte er et almindeligt problem, som betyder, at tarmen er overreaktiv, og antallet af daglige toiletbesøg bliver flere end ønsket. Desuden ved vi, at de nyttige tarmbakterier producerer netop nyttige stoffer til os. Det handler om folinsyre, antioxidanter og korte fedtsyrer som smørsyre og propionsyre. Disse vil vi ikke undvære, da de forbedrer helbredet på en overbevisende måde. Meget tyder på, at rødt lysterapi (RLT) faktisk kan forbedre tarmfloraen, men forskningen er stadig ung. Hvordan skulle det kunne være muligt? Vi ved i dag, at rødt lys trænger ind i menneskelig væv med flere centimeter, men at det næppe kan nå mave-/tarmkanalen. Nær-infrarødt lys kan nå op til 15 cm ind i blødt væv som maven, men kun et par procent af lyset når så langt. Måske er det tilstrækkeligt? Måske ville det pulserede lys, som når lidt dybere, kunne være endnu mere effektivt? Muligvis er det slet ikke lyset i sig selv, der påvirker tarmfloraen, men alle de helbredseffekter, der opnås i andre væv, f.eks. omkringliggende organer og muskler. Tarmen kommunikerer jo med resten af kroppen, så vi ved, at det er muligt at påvirke den på andre måder, f.eks. med mindre inflammationer. Under alle omstændigheder er det åbenlyst, at det økosystem, der kaldes tarmfloraen, påvirkes i positiv retning, og her skal vi udforske det lidt dybere.

Skal vi tage en snak?

Præcis som jeg nævnte, kommunikerer tarmfloraen med resten af kroppen, og i meget høj grad hjernen. Vagusnerven, som forbinder hjernen med mave-/tarmkanalen, er som en motorvej af signaler, der gør, at disse to dele af kroppen er funktionelt sammenflettede, selvom de har en afstand på flere decimeter. RLT er med succes blevet brugt til at mindske gener ved neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons, og forskere mener, at den forbedrede tarmflora kan stå for en del af effekten. På samme måde vil en velfungerende hjerne hjælpe mave-/tarmkanalen, og det er ikke tilfældigt, at mange reagerer på stress med netop maven. At kaste op af nervøsitet eller skulle på toilettet før en optræden foran tusindvis af mennesker er velkendte mekanismer. Selvom du ikke reagerer så kraftigt, ved vi alle, hvordan "mavefornemmelse" føles, og at den kan lede os rigtigt blandt svære beslutninger og handlinger. Tarmfloraen er således vigtig for hele kroppens sundhed, og i en undersøgelse af forbindelsen til Alzheimers sygdom kunne man se en tydelig forbedring ved behandling med RLT (1). Efter 12 ugers behandling var tarmfloraen så ændret, at man kunne se en tydelig forskel mellem de to typer bakterier, der kaldes firmicutes respektive bacteroides. Når man laver en tarmfloraanalyse med en tarmfloratest, indgår altid en måling af forholdet mellem disse to grupper, og er det skævt i den forkerte retning, er det forbundet med øget risiko for type 2-diabetes, overvægt, inflammatoriske sygdomme og meget mere, blandt andet Alzheimers sygdom. Rødtlysterapi gav således en målbar positiv effekt på forholdet. I en anden undersøgelse udført på dyr viste man stærke effekter, og forskerne konkluderede, at "Tarmfloraorienteret rødlysbehandling er en ny mulighed for at behandle Alzheimers på en ikke-invasiv måde, hvilket giver nyt håb til de ramte" (2).

Hvad kan man forvente?

Hvis du allerede har en perfekt tarmflora, vil der sandsynligvis ikke ske så meget, da du allerede nyder godt af dens konsekvenser. Dog vil du få andre positive effekter af RLT, så teknikken er alligevel god for dig. Hvis du, som så mange andre, har en lidt forstyrret tarmflora, er de mærkbare effekter kun få uger væk. At ændre en tarmflora sker ikke fra den ene dag til den anden, men alligevel overraskende hurtigt, da bakterierne har en ret kort livscyklus og også kan dele sig relativt hurtigt. Begynder de gode bakterier at formere sig og tage mere plads, fører det automatisk til mindre plads til de mindre gunstige. Der er jo kun plads til et vist antal bakterier, og gradvist vil skiftet ske, hvis du tager din RLT alvorligt og laver regelmæssige behandlinger. En undersøgelse viste, at tre behandlinger af maven om ugen i 11 uger gav store ændringer (3). Diversiteten steg, hvilket betyder et større antal bakteriestammer, hvilket generelt er forbundet med bedre sundhed. Hos individer, der spiser meget ultraforarbejdet mad med lavt fiberindhold og uden probiotiske bakterier, kan den være så lav som omkring 200 forskellige stammer. Naturfolk og dem, der aktivt spiser fiberrig mad uden tilsætningsstoffer og raffinerede ingredienser som hvidt sukker, ren stivelse og frøolier, kan have over 2000 forskellige stammer. Derudover steg mængden af specielt sunde bakteriestammer, som kunne kaldes "tarmflorans superhelte". Til dem hører blandt andet Akkermansia, Faecalibacterium og Roseburia. Samtidig kunne man se, at mængden af patogene bakterier faldt, så rødt lys-terapi skal ses som en bevist effektiv måde at forbedre tarmfloraen på.

Fotobiomi

Nye ord inden for sundhed er der mange af. Når vi lige har lært ord som probiotika, prebiotika, postbiotika og metabolomik, dukker "photobiomics" op (4). Jeg ved ikke helt, hvilket ord vi skal bruge på dansk, da det ikke er et etableret begreb, men lad os kalde det "fotobiomik" indtil videre. Måske er det denne tekst, Sprognævnet vil henvise til vedrørende det ord, hvis det tages med i den årlige nyordsliste? Det handler om, hvordan lys generelt påvirker tarmfloraen, og også den elskede sol gør et godt stykke arbejde. I betragtning af hvor mange der får for lidt sollys, er RLT et værdifuldt værktøj til at holde tarmfloraen i balance. Forskning viser også, at tarmfloraen har en indbygget døgnrytme, og lyset udefra er meget vigtigt for at styre den. Det kræver simpelthen lys både i øjnene og på kroppen for virkelig at fortælle din krop, hvilket tidspunkt på døgnet det er. En stor udfordring i den mørke del af året, og måske en årsag til, at mange føler sig så trætte og modløse om vinteren? Når du har chancen, bør du derfor drikke din morgenkaffe i solen med bar overkrop eller med bikini-top for virkelig at vække dine tarmbakterier til live. Nu er det tid til at begynde at arbejde! Har du ikke mulighed for det, bør du starte dagen med en session RLT. Det vil gøre en forskel.

1. Bicknell, Brian et al. “Mikrobiomændringer hos mennesker med Parkinsons sygdom efter fotobiomodulationsterapi: En retrospektiv undersøgelse.” Journal of personalized medicine vol. 12,1 49. 5. jan. 2022, doi:10.3390/jpm12010049
   ​
2. Chen, Qianqian et al. “Tarmflora-målrettet fotobiomodulationsterapi forbedrer senil demens i en Aß-induceret Alzheimers sygdom dyremodel.” Journal of photochemistry and photobiology. B, Biologyvol. 216 (2021): 112152. doi:10.1016/j.jphotobiol.2021.112152
3. Brian Bicknell 1, E-Liisa Laakso 2 3, Ann Liebert 4 5, Hosen Kiat 6 7. Ændring af mikrobiomet som en potentiel mekanisme for fotobiomodulation: En caserapport. Photobiomodul Photomed Laser Surg. 2022 feb;40(2):88-97. doi: 10.1089/photob.2021.0057. Epub 2021 dec 28.
4. Ann Liebert 1 2, Brian Bicknell 3, Daniel M Johnstone 4, Luke C Gordon 4, Hosen Kiat 5 6, Michael R Hamblin 7 8 9. “Photobiomics”: Kan lys, inklusive fotobiomodulation, ændre mikrobiomet? Photobiomodul Photomed Laser Surg. 2019 nov;37(11):681-693. doi: 10.1089/photob.2019.4628. Epub 2019 okt 9.

Forfatter: Fredrik Paulún

De studier og den forskning, der præsenteres her, er udført af uafhængige forskere og institutter. Nutrilight står ikke for finansieringen af disse studier og har ingen forbindelse til deres gennemførelse. Disse studier vedrører generelt photobiomodulering og har ikke specifik forbindelse til Nutrilights produkter.