RLT og blodtryk

Blodtrykket er en central del af sundheden. For at imødekomme behovet for iltet blod til kroppens alle organer skal blodtrykket i de store arterier holdes på et jævnt niveau. Blodtryksreguleringen sker gennem et samspil mellem det autonome nervesystem, hormoner og selvreguleringen lokalt i karvæggene.

Derfor er der så mange faktorer, der kan påvirke blodtrykket og få det under kontrol. For lavt blodtryk øger risikoen for besvimelse og faldulykker, og for højt blodtryk belaster kroppen hårdt. Det sidstnævnte er et meget mere almindeligt problem, og op mod en million svenskere har højt blodtryk uden at vide det. Medregner man dem, der allerede har fået diagnosen, er det samlet set omkring en tredjedel af den voksne befolkning i Sverige, der har højt blodtryk. Et problem med hypertension, som det også kaldes, er, at det som regel ikke mærkes. Nogle gange kan den ramte opleve hovedpine, svimmelhed og næseblod, men som regel er tilstanden helt umærkelig. Hvis blodtrykket er forhøjet i lang tid, tager blodkarrene skade, og især nyrerne belastes hårdt, hvilket kan føre til nyresygdom. Risikoen for hjerteanfald, hjerneblødning, hjertesvigt og blodpropper øges også ved højt blodtryk, og derfor er det af stor betydning at holde det på det rette niveau. Dødeligheden stiger altså ved begge yderligheder, og det er faktisk selve blodtrykket, der afgør det, ikke de mulige underliggende sygdomme.

Et højt blodtryk kan for eksempel skyldes overvægt, men det er netop blodtrykket, der øger dødeligheden. Hvis man med succes kan sænke det, selvom vægten ikke falder, har man betydeligt reduceret risikoen for at blive alvorligt syg eller dø af det. Derfor skal man virkelig tage et højt blodtryk alvorligt og medicinere, hvis livsstilsændringer og biohacking ikke hjælper hele vejen. At motionere, stresse af, tage sauna, kolde bade, meditere, opleve ønsket fysisk kontakt og grine er alle kendte metoder til at sænke blodtrykket. Også en kost rig på frugt, grøntsager, bælgfrugter, fisk, olivenolie, bær, nødder og frø har vist sig at kunne påvirke blodtrykket nedad, og det er også vigtigt at opretholde væskebalancen. Når det gælder salt, er nogle personer følsomme, og det er derfor værd at reducere indtaget af natriumklorid, som findes i bordsalt, havsalt og bjerksalt, så meget som muligt. At øge indtaget af kalium, magnesium og calcium kan også hjælpe, og nogle gange er kosttilskud berettiget, så man får tilstrækkelige mængder på en kontinuerlig måde. Mineralsalt er også tilgængeligt i supermarkeder, og i det har man erstattet en del af natriumkloriden med kaliumklorid og magnesiumklorid, hvilket gør, at man slår to fluer med ét smæk. Natriumindtaget mindskes, mens mængden af kalium og magnesium i kosten stiger.

Det normale blodtryk

At måle blodtryk er nemt, da der findes effektive og nøjagtige blodtryksmålere til hjemmebrug. Alle burde have en sådan derhjemme og tage en måling fra tid til anden for hurtigt at opdage et stigende blodtryk. Benyt også lejligheden til at bede om en blodtryksmåling, når du er hos en læge eller sygeplejerske. De gør det gerne, da viden om, hvor vigtigt det er at opdage højt blodtryk tidligt, er meget udbredt inden for sundhedsvæsenet. Man kan også ofte købe blodtryksmåling som tillæg, når man laver blodprøver, som kan bestilles online. Benyt lejligheden, når du kan, og som sagt er det smart at investere i en blodtryksmåler til privat brug. Den kan hele familien bruge, og hvorfor ikke lade familie, venner og bekendte tage en måling, når de er på besøg? At tage blodtryksmåleren med på arbejde for at give alle en chance for at måle sig er også ofte en meget værdsat gestus af velvilje og omtanke. Blodtrykket er det cirkulerende blods tryk mod karvæggene i arterierne og opdeles i systolisk og diastolisk blodtryk. Det systoliske blodtryk er det højeste tryk, der opstår i de centrale kar, når hjertet trækker sig sammen, og blodet pumpes ud fra venstre hjertehalvdel. Når hjertet hviler og fyldes med blod mellem hver hjertesammentrækning, er trykket lavest, hvilket kaldes det diastoliske blodtryk. Det er ofte lettere at sænke det diastoliske blodtryk med medicin, men begge skal sænkes ved hypertension. Normalt systolisk blodtryk hos en voksen person er cirka 110-130 mmHg, og diastolisk tryk cirka 80 mmHg. Et blodtryk højere end 140/90 mmHg ved 2-3 forskellige måletidspunkter diagnosticeres som hypertension. Når man måler blodtryk, skal man standardisere så meget som muligt med hensyn til tidspunkt og hvilken position man befinder sig i. Blodtryksværdien varierer nemlig over døgnet. Det er lavest om natten, bliver højere i morgentimerne og i dagtimerne for derefter at falde igen om aftenen. Du kan vælge, om du måler liggende eller siddende, men det vigtige er, at du gør det samme hver gang for at få sammenlignelige resultater. En god ting ved at måle i hjemmemiljø er, at du slipper for "hvidkittel-effekten", dvs. at man ofte har et lidt højere blodtryk, når man møder medicinsk personale i den klassiske hvide kittel.

RLT (Rødt Lys Terapi) og blodtrykket

Blodtrykket reguleres i høj grad ved, at blodkarrene trækker sig sammen (vasokonstriktion) eller udvider sig (vasodilation). Det sidstnævnte opnås ved hjælp af nitrogenoxid (NO) som signal, og jo mere nitrogenoxid, desto mere effektivt kan man sænke blodtrykket. Det var sådan, man oprindeligt opdagede potensmidlet Viagra, da man ledte efter et stof, der kunne øge mængden af nitrogenoxid i karrene og dermed sænke blodtrykket. Det lykkedes, og som en bivirkning blev også blodkarrene i og omkring kønsorganerne påvirket. Resultatet blev, at man i stedet lancerede præparatet som et lægemiddel mod mandlige erektionsproblemer. Forskning har vist, at RLT også kan øge mængden af tilgængelig nitrogenoxid i karrene (1), og det ser især ud til at være det nær-infrarøde lys (NIR), der gør arbejdet, selvom også det røde lys ser ud til at have betydning. I en undersøgelse kunne man se, at mikrocirkulationen steg med 27 % under behandlingen og steg til hele 54 % i løbet af den 20 minutter lange opfølgningsperiode (2). Når det gælder effekten af RLT på forhøjet blodtryk, findes der mange dyreforsøg, der viser kraftfulde effekter (3, 4). En meget interessant undersøgelse på patienter med forhøjet blodtryk viste, at også det blå lys kunne have en god effekt. Dette lys har kortere bølgelængder end det røde lys, men ser alligevel ud til at trænge så dybt ind i kroppen, at det påvirker blodkarrenes nitrogenoxidindhold (5). Måske ville det mest effektive til blodtryksnedsættelse være hele spektret fra blåt lys til NIR? Solens stråler giver os dette, så måske er det derfor, solen har så fantastiske blodtryksnedsættende egenskaber? Samlet set er det vel dokumenteret, at RLT kan sænke blodtrykket hos personer, der lider af hypertension, og samtidig med stor sandsynlighed mindske risikoen for, at en person overhovedet bliver ramt (6). Det er værd at nævne, at ikke alle med forhøjet blodtryk vil få effekt af RLT og skal fokusere på de andre tilgængelige værktøjer. Ifølge en artikel vil ca. 80 % af blodtrykspatienterne få en sænkning med RLT, men omkring 20 % mærker ingen forskel (7).

1. Shinya Yokomizo 1 2, Malte Roessing 3 4, Atsuyo Morita 4, Timo Kopp 3 4, Emiyu Ogawa 5, Wataru Katagiri 6, Susanne Feil 3, Paul L Huang 4, Dmitriy N Atochin 4, Satoshi Kashiwagi 1 FASEB J. Nær-infrarød II fotobiomodulation øger kvælstofoxidets biotilgængelighed via fosforylering af endothelial kvælstofoxidsyntase. 2022 Sep;36(9):e22490. doi: 10.1096/fj.202101890R.
2. Lilach Gavish 1 2, Oshrit Hoffer 3, Neta Rabin 4 5, Moshe Halak 6, Simon Shkilevich 7, Yuval Shayovitz 7, Gal Weizman 7, Ortal Haim 3, Benjamin Gavish 8, S David Gertz 1 2, Zehava Ovadia-Blechman 7 Mikrocirkulatorisk respons på fotobiomodulation - hvorfor nogle reagerer og andre ikke: En randomiseret kontrolleret undersøgelse. 2020 nov;52(9):863-872. doi: 10.1002/lsm.23225. Epub 2020 feb 17. Lasers Surg Med.
3. T F De Moraes 1, J C C Filho 1, J C Oishi 1, L Almeida-Lopes 2, N A Parizotto 3, G J Rodrigues 4 Lasers Med Sci. Energi-afhængig effektforsøg med fotobiomodulation på blodtryk hos hypertensive rotter. 2020 jul;35(5):1041-1046. doi: 10.1007/s10103-019-02883-5. Epub 2019 okt 29.
4. Lasers Med Sci. Tereza C Buzinari 1 2, Thiago F de Moraes 3, Evelin C Cárnio 4, Luciana A Lopes 5, Helio C Salgado 6, Gerson J Rodrigues 3. Fotobiomodulation inducerer en hypotensiv effekt hos spontant hypertensive rotter. 2020 Apr;35(3):567-572. doi: 10.1007/s10103-019-02849-7. Epub 2019 Aug 8.
5. Manuel Stern 1, Melanie Broja 1, Roberto Sansone 1, Michael Gröne 1, Simon S Skene 2, Joerg Liebmann 3, Christoph V Suschek 4, Matthias Born 3 5, Malte Kelm 1, Christian Heiss 1 2 6. Blåt lys eksponering sænker systolisk blodtryk, arteriel stivhed og forbedrer endotelfunktionen hos mennesker. Eur J Prev Cardiol. 2018 Nov;25(17):1875-1883. doi: 10.1177/2047487318800072. Epub 2018 Sep 10.
6. Yevhen L Kovalenko 1, Lesya A Rudenko 2, Oksana K Melekhovets 1, Antonina D Chepeliuk 1, Iurii V Melekhovets 1. Effektiviteten af korrektion af hyperurikæmi ved lavniveau laserterapi i behandlingen af arteriel hypertension. Wiad Lek. 2018;71(7):1310-1315.
7. Yoshiharu Umeda BLODTRYK KONTROLLERET VED LAVREAKTIVT LASERDIODETERAPI (LLLT). LASERTERAPI/Bind 2 (1990) Nummer 2/Artikeloversigt

Forfatter: Fredrik Paulún

De studier og den forskning, der præsenteres her, er udført af uafhængige forskere og institutter. Nutrilight står ikke for finansieringen af disse studier og har ingen forbindelse til deres gennemførelse. Disse studier vedrører generelt photobiomodulering og har ikke specifik forbindelse til Nutrilights produkter.