Autoimmune sygdomme, det vil sige sygdomme hvor kroppen angriber sig selv, er en plage for dem, der rammes. Afhængigt af hvilken del af kroppen der angribes, bliver symptomerne forskellige. Rammes leddene, kan det resultere i gigt, rammes tarmen, kan det vise sig som ulcerøs colitis eller Crohns sygdom. Er det bugspytkirtlen, der angribes, fører det til type I diabetes. Derfor er det af største vigtighed at minimere risikoen for at blive ramt. Er man blevet ramt, er det af stor værdi at minimere symptomer og påvirkning af helbredet, da sygdommen ofte fører til følgesygdomme, dårligere livskvalitet og potentielt kortere forventet levetid. Her vinder Red Light Therapy nyt terræn!
Hvad de autoimmune sygdomme skyldes, ved man i dag relativt lidt om. Arvelighed for at udvikle sygdommene findes, men generelt er der en svag sammenhæng. For mange af sygdommene har man identificeret risikofaktorer, som skyldes kostvaner, motion, stress og andre livsstilsfaktorer. Forskning har også vist, at risikoen for at blive ramt afhænger af, hvilken breddegrad man lever på. Langt mod nord og syd øges risikoen, mens den omkring ækvator i princippet er ikke-eksisterende for visse autoimmune sygdomme.
Risikoen for at blive ramt af den auto-immune sygdom MS (Multipel Sklerose) er for eksempel mange gange højere i vores breddegrader sammenlignet med omkring ækvator. Samme tendens kan ses for Crohns sygdom, som rammer tarmene, og for sukkersygesygdommen diabetes type I. Hvad har breddegrad så med sagen at gøre? En teori er, at sollys øger dannelsen af vitamin D i huden. Vitamin D har effekter på blandt andet immunsystemet, og man ved fra tidligere, at niveauerne påvirkes meget af soleksponering. Moderne forskning har dog vist, at det ikke er vitamin D, der står for de sygdomsbeskyttende effekter. I stedet menes effekterne at komme direkte fra lyset.
Vores kroppe er nemlig modtagelige for lys, og effekten kan blive rigtig gavnlig, hvis lysfrekvenserne og strålingsmængden er de rette. I vores celler har vi flere lysfølsomme systemer, herunder cytokrom C-oxidas og lysfølsomme calciumkanaler. Når disse stimuleres, opnås antiinflammatoriske effekter, og kroppens heling stimuleres.
Autoimmune sygdomme, som psoriasis, behandles ofte med lysterapi, og sundhedsrejser med meget sol har i lang tid været brugt som en del af behandlingen. Problemet med dagslys er, at for store mængder af de energirige ultraviolette stråler kan skade vores hud, fremskynde hudens aldring samt også øge risikoen for hudkræft. Dog har svensk forskning vist, at selvom risikoen for hudkræft stiger en smule hos dem, der solbader mest, så falder dødeligheden faktisk. Man kan sige, at hvis man skal overleve malignt melanom, er det godt med meget soleksponering (1). Derudover er ikke alle lysfrekvenser lige effektive, når det gælder om at trænge gennem huden for at aktivere de lysfølsomme systemer. Dette skyldes, at meget lys absorberes af hudpigmentet melanin, men også at proteiner i vævene absorberer en hel del.
Moderne studier viser her, at de mest effektive frekvenser ligger inden for det røde og infrarøde lysspektrum, da disse ikke absorberes i så høj grad af de ovennævnte stoffer. En anden vigtig fordel ved disse frekvenser er, at de ikke skader huden eller øger risikoen for hudkræft og sandsynligvis er ansvarlige for solens helende og antiinflammatoriske egenskaber. RLT har også vist sig at styrke og optimere immunforsvaret, hvilket måske trods alt er det stærkeste argument for behandling af personer med autoimmune sygdomme. Det er jo immunforsvaret, der er begyndt at fungere forkert og forårsaget sygdommen fra første begyndelse.
Er det sådan, at lysterapien kan mindske risikoen for at udvikle autoimmune sygdomme? Det ved man ikke med sikkerhed i dag, men meget tyder på det, og der offentliggøres mere og mere forskning om emnet. Der findes uden tvivl interessante resultater, som forbinder lysudsættelse med risikoen for at udvikle sådanne sygdomme, og RLT ser også ud til at kunne lindre generne ved regelmæssig behandling. Hvis man vil prøve denne form for terapi, findes der røde og infrarøde lamper til selv at bruge derhjemme. Denne type lys er heller ikke forbundet med nogen bivirkninger, og derfor egner den sig godt til egenomsorg.
Pelle G Lindqvist, Elisabeth Epstein, Mona Landin-Olsson. Solbestråling – Risici og fordele. Anticancer Research april 2022, 42 (4), 1671-1677.
Forfatter: Martin Brunnberg
De studier og den forskning, der præsenteres her, er udført af uafhængige forskere og institutter. Nutrilight står ikke for finansieringen af disse studier og har ingen forbindelse til deres gennemførelse. Disse studier vedrører generelt photobiomodulering og har ikke specifik forbindelse til Nutrilights produkter.
Del:
RLT og afhængighed