Psoriasis er en autoimmun sygdom, der blandt andet rammer hud og led i kroppen. Med "autoimmun" menes, at kroppens immunsystem fejlagtigt angriber forskellige væv og strukturer i kroppen. I tilfælde af psoriasis angribes huden, som skaller, klør og i mange tilfælde udvikler sig til sår. Også led kan angribes ved psoriasis. Solterapier har længe været brugt som en del af behandlingen. Desværre har sollys ikke kun positive effekter, da for meget sol kan føre til negative effekter. Her er terapier med rødt og infrarødt lys blevet populære. Dette fordi de har effekt, men uden de bivirkninger, man forbinder med sollys.
Da inflammationer driver psoriasis, handler de fleste behandlinger om at reducere disse processer. Forskning tyder også på, at de inflammationer, der opstår ved psoriasis, påvirker hele kroppen og øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme og type II-diabetes. Derfor er det af største vigtighed at få inflammationerne under kontrol. For at opnå dette anvendes inflammationshæmmende lægemidler som kortison og cellegift. Disse behandlinger er desværre langt fra bivirkningsfri, og derfor er det af største vigtighed, at man gør, hvad man kan gennem livsstilen.
Hvad påvirker psoriasis?
Man ved fra tidligere, at faktorer som stress, alkohol, kost og overvægt påvirker aktiviteten hos psoriasis. Her gælder det om at minimere stress, være moderat med alkohol og undgå overvægt i størst muligt omfang. Kosten er også vigtig, da den kan påvirke begge veje. At spise mange grøntsager, bær, fibre, fed fisk og mange krydderier synes at være positivt for at mildne sygdommen. Hvis man baserer sin kost på disse fødevarer, får man ikke kun en positiv effekt på psoriasisen, men også på en række andre livsstilsfaktorer. Omvendt findes der mange fødevarer, som kan fremme inflammatoriske processer og dermed gøre livet værre for den med psoriasis. Sådanne forværrende fødevarer er friturestegt og hårdt industrielt forarbejdet mad som chips og fastfood. Derudover er raffinerede kulhydrater og sukker noget, man bør minimere.
Man ved fra tidligere, at sollys har en positiv effekt på psoriasis. Solterapi har været en af de klassiske metoder til at mindske de negative virkninger af sygdommen. Problemet med sollys er, at det også kan skade huden, i hvert fald i høje doser. Kan man få de gode virkninger fra lyset uden de skadelige? Svaret på spørgsmålet synes at være et "ja".
Infrarødt og rødt lys mod psoriasis
Sollys giver et bredt spektrum af lys. Både sådan lys, som vi kan opfatte med vores øjne, men også sådan lys, der ligger uden for vores synsfelt. UV-lys er den type lys, der gør os brune om sommeren, men det er også denne type lys, der kan skade huden, og som vi alligevel ønsker at nå, når vi bruger solarier. Der findes også infrarødt lys. Det er lys med så lang bølgelængde, at vores øjne ikke kan opfatte det. Infrarødt lys, men også synligt rødt lys, har vist sig at kunne give mange af de positive effekter, som sollyset leverer. Desuden er frekvensen så lav, at man ikke risikerer bivirkninger ved normal brug. Rødt og infrarødt (NIR) lys er blevet meget populært at bruge mod psoriasis, og forskning tyder på, at det faktisk kan lindre symptomerne uden bivirkninger.
Hvordan virker det?
Lys med visse frekvenser, såsom rødt og infrarødt lys, kan aktivere såkaldte fotoacceptorer inde i vores celler. En sådan er cytokrom C-oxidas. Når dette aktiveres, sker der en række ting i kroppen, som blandt andet involverer forbedret heling og reduceret inflammation. Forskere taler om biofotomodulation, mens brugerne ofte taler om "magi". Derudover kan iltningen af væv påvirkes positivt, og kroppens egen produktion af antioxidanter øges. Dette samlet set menes at give positive effekter på inflammatoriske tilstande, herunder psoriasis.
En fordel ved denne form for terapi er, at risikoen for bivirkninger er ikke-eksisterende, og derfor kan det være en god idé at prøve denne type terapi. Hvis du synes, du får gode effekter af det, kan det være en idé at investere i en sådan lampe, som du kan bruge derhjemme, hvilket selvfølgelig gør det både nemmere og billigere at få en regelmæssig behandling. At du også kan få en lang række andre sundhedsmæssige fordele, er en fin bonus!
Referencer:
Derek Ho, Eugene Koo, Andrew Mamalis, Jared Jagdeo. En systematisk gennemgang af lysdiodeterapi (LED) til behandling af psoriasis: En ny terapeutisk metode. J Drugs Dermatol. 2017 maj 1;16(5):482-488.
M M Kleinpenning 1, M E Otero, P E J van Erp, M J P Gerritsen, P C M van de Kerkhof. Effektiviteten af blåt lys vs. rødt lys i behandlingen af psoriasis: en dobbeltblind, randomiseret sammenlignende undersøgelse. J Eur Acad Dermatol Venereol. 2012 feb;26(2):219-25. doi: 10.1111/j.1468-3083.2011.04039.x. Epub 2011 mar 24.
Glynis Ablon 1. Kombination af 830-nm og 633-nm lysdiode-fototerapi viser lovende resultater i behandlingen af genstridig psoriasis: foreløbige fund. Photomed Laser Surg. 2010 feb;28(1):141-6. doi: 10.1089/pho.2009.2484.
Forfatter: Martin Brunnberg
De studier og den forskning, der præsenteres her, er udført af uafhængige forskere og institutter. Nutrilight står ikke for finansieringen af disse studier og har ingen forbindelse til deres gennemførelse. Disse studier vedrører generelt photobiomodulering og har ikke specifik forbindelse til Nutrilights produkter.
Del:
RLT og inflammationer
Rødt lys terapi og stamceller